En kort videnskabelig forklaring af kroppens pH -
af Poul-E. Nielsen, Sc.D.
Det er vigtig at forstå 'loven om attraktion', når kroppens pH balance eksamineres videnskabeligt.
Alle mineraler bærer elektriske ladninger.
Mineraler som rummer negative elektriske ladninger tiltrækkes af H+ ionen. Disse kaldes for syre mineraler.
Syre mineraler inkluderer:
Klor (CI-)
Svovl (S-)
Fosfor (P-)
..og de danner formen...
Saltsyre (HCI)
Svovlsyre (H2SO4) og
Fosforsyre (H3PO4)
Mineraler med en positiv elektrisk ladning tiltrækkes af negative ladede OH- ioner. Disse kaldes alkaline mineraler.
Ernæringsvigtige alkaline mineraler inkluderer:
Kalcium (Ca+)
Kalium (K+)
Magnesium (Mg+) og
Natrium (Na+)
(Kræftpatienter har tilbøjelighed til at have overmål af natrium. Gerson side 97, kun på engelsk).
For at afgøre om en næring (føde) er sur (acid) eller basisk (alkaline), er det forbrændingen - asken i det miksede vand, der er bestemmende herfor. Hvis opløsningen er sur eller basisk, kaldes næringen sur eller basisk. Asken er netto mineral indhold af føden.
Mens det sædvanligvis er forstået at kroppen har behov for kalcium for at opbygge ben (knogler), er det ikke generelt forstået, at knogler er sammensat af et komplet matrix af mange forskellige mineraler, og hvis ikke alle krævede mineraler er tilstede, kan stærke knogler ikke (op)bygges. Der er mindst 18 nøgle knogle-byggende næringsstoffer som er nødvendige for optimal knoglesundhed. Konsekvensen er at det er lettere at ødelægge knogler gennem overflod af syre i kroppen, end det er at genopbygge knogler.
Ydermere bliver landbrugsjord udpint for mange spormineraler mens afgrøden vokser på disse jorder som indeholder færre og færre af de krævede næringsstoffer. Sammenlagt har den menneskelige krop behov for 90 forskellige næringsstoffer for optimal sundhed, og listen vokser år for år!
Hvordan er det forbundet med kroppens stofskifte?
Selvom kroppens væske er sur, vil den dybest set reagere med alkaline (basiske) mineraler, såsom natrium, kalium, zink, jern og kalcium. Disse mineraler findes (udover andre steder) i leveren, musklerne, ledbånd og knogler med videre.
Men hvorfor skulle kroppen ønske yderligere alkaline mineraler? 
Strengt taget er alle legemets indre væsker designet til at være let basiske (alkali), inklusive intestinal væske (hørende til tarmene), cerebrospinal (hørende til hjerne og rygmarv)l og lymfatisk væske, lever, galde og så videre. Den eneste undtagelse er saltsyre som produceres i maven og opretholdes i blodbufferne. Så længe vor kroppe er designet til at være basiske, producerer cellerne syre som et bi-produkt af deres normale aktivitet. Syreaffaldet som således produceres, reduceres til kuldioxid og vand, hvilket udskilles uskadeligt fra kroppen.
Når føde imidlertid er konsumeret og nedbrudt er det hele ikke brugt op, navnlig ikke når vi indtager føde udover vort minimumsbehov. En rest bliver tilbage, og dette er blevet kaldt aske.
Fordøjelsen oxiderer føden (madvaren) omtrent på samme måde, som hvis de var blevet afbrændt, bortset fra at det involverer enzymer som fungerer ved lav temperatur; en citron vil for eksempel nedbrydes til kulhydrater som yderligere vil nedbrydes til kuldioxid og vand og efterlade en rest basisk (alkali) aske, som indeholder mineralsalte som natrium, kalium, kalcium og lignende. Så samtidig med at en citron vil smage sur og have et sur pH niveau, vil dets aske være basisk (alkali) og således vil det indvirke på kroppen.
Proteiner efterlader en aske som indeholder fosfat, sulfat og nitrater (fra fosfor, svovl og nitrogen som proteiner indeholder). Disse er alle syre. Netto indvirkningen af protein fortæringen (uanset om det er animalske eller vegetariske kilder) er at forhøje surheden.
Kroppen må gøre sig fri af dets syreaffald. Denne type af syreaffald kan ikke elimineres gennem lungerne som kuldioxid og vand på samme måde som det cellulære stofskifte. Kroppen må gøre brug af aske bufferlageret med alkaline substanserne, for at neutralisere det. Bufferlageret tager opstilling både indeni og udenfor cellerne, med buffermajoritet i selve blodet. 
Klinisk forskning af Dr. M. T. Morter (Arkansas, USA) har vist, at selvom den anabolske urin og spyts pH (målt straks ved opvågning) er under 6,8, kan vi relativt være sikre på at fordøjelsen er tilvejebragt. Kontrollerede kliniske studier, foretaget af Dr. Paul Yanick (Pasadene, USA) har bekræftet Dr. Morter's resultater og registreret at den intracellulære assimilering (optagelse) af næringsstoffer falder betydeligt, når den anabolske pH er under 6,8.
Som disse to forskere har vist .... diætsupplement med passende alkaliserings milder var meget gunstig i at hæve pH niveauet systematisk og forny alkaline mineral og enzymreserverne. Da den systematisk kun viser sig i det sidste eksempel i fordøjelseskanalen, bør praktiserende læger ikke vente til der vises tydelige tegn på symptomer af en dårlig fordøjelse. Ud fra et forebyggende perspektiv, bør en kompensation muliggøres når symptomerne er minimale og den anabolske pH er under 7,4 efter en Alkaline Belastningsprøve (se Correlative Urinalysis" af M. T. Torter).
Diæter som har et højt proteinindhold, fedt og kulhydrater og lav indhold af grønt og rå føde, stresser fordøjelsesmekanismen, hæmmer en passende fordøjelse og overbelaster immunsystemet med mangelfuld makromolekyler og toksiner. Disse fordøjelsesforstyrrelser forstærkes ved typisk højt indtagelse af fødeadditiver (tilsætningsstoffer), pesticider og stimulerende føde som er almindelige i den Vestlige diæt.
For at afhjælpe problemet med offentlig vand med en ringe kvalitet, køber flere og flere mennesker vand i plastikflasker. Hvad der ikke er forstået er, at al vand fra vand på flasker har en høj surhed og har mistet væsentlige alkaline mineraler.